Klik på billedet for at se eller gense høringen i Folketingets Socialudvalg
Se eller gense professor Claus Vinther Nielsen m.fl.'s indlæg på høringen om rehabilitering i Folketingets Socialudvalg den 6. december 2012. Klik på billedet.

Af Rikke Warrer Poulsen 

Fagligt og politisk er der spirende enighed om, at rehabilitering er vejen frem. Da Folketingets Socialudvalg den 6. december indbød til høring om rehabilitering, var spørgsmålet derfor ikke, om rehabilitering skal fremmes, men snarere hvorfor det ikke sker. 

Jacob er arbejdsløs, far, misbruger, hjemløs, handicappet og har behov for genoptræning efter en operation i sit knæ. For hvert problem har han en sagsbehandler tilknyttet. 

- Det viser lidt om, hvor mange sagsbehandlere, man kan have. Og hvis I har fantasi til at give ham flere problemer, så får han også flere sagsbehandlere, lyder det fra Bettina Post, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening. 

Over for tilhørerne i Landstingssalen på Christiansborg illustrerer hun med casen, Jacob, hvad der udfordrer et sammenhængende rehabiliteringsforløb.

De specialiserede siloer skal nedbrydes 

Skal borgere med komplekse problemstillinger som Jacob tilbydes en effektiv indsats, er det en forudsætning, at det rehabiliterende arbejde sker på tværs af sektorer og fagligheder. 

- Men det er ikke sjovt at være borgeren i centrum, hvis der er en offentlig forvaltning, der rykker i hver sin legemsdel, understreger direktør i Odense Kommune, Peter Pietras. 

Derfor handler det om at nedbryde de specialiserede siloer og satse på at skabe sammenhæng på tværs af professioner og offentlige forvaltninger: 

- Vi har i dag mest fokus på faglig dybde, specialisering og mindre fokus på bredde. Det betyder ikke, at vi skal blive ringere i dybden, men vi skal blive bedre i bredden. Vi ved, det virker!, fastslår professor i klinisk socialmedicin og rehabilitering ved MarselisborgCentret, Claus Vinther Nielsen. 

Og den tværsektorielle rehabilitering bliver kun mere relevant med udsigten til flere ældre og flere borgere på passiv forsørgelse i fremtiden. Men det gør det samtidigt vigtigt at holde fast i, at rehabilitering handler om at komme sig i livet, ikke bare i arbejdslivet, pointerer formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen: 

- Rehabilitering kan få en drejning af, at det handler om at få endnu flere tilbage til arbejdslivet endnu hurtigere. Og det er et kæmpe problem, at de politiske ambitioner rettes mod middelklassen og de ”udfaldsramte dagpengemodtagere”, for der er altså borgere, der er faldet helt ud over kanten. De allermest udsatte bliver ofre for både systemfejl og prioriteringer. 

Tænkemåder og vandtætte skodder udfordrer rehabilitering 

Politisk er der forståelse for gevinsterne ved at tænke sammenhæng på tværs af faglige og sektorielle skel: 

- Tværfaglighed giver mere end to plus to, lød det indledende fra formand for Socialudvalget, Anne Baastrup (SF), om baggrunden for, at udvalget havde indkaldt til høring. 

- Men når vi ved, det virker, hvorfor sker det så ikke?, spørger medlem af Socialudvalget og socialordfører for Venstre, Ejvind Vesselbo. 

Det er der mange grunde til. Fra Claus Vinther Nielsen lyder én af forklaringerne: 

- Det er først nu, at lægerne begynder at tænke rehabilitering og over det faktum, at patienterne faktisk skal ud at leve deres liv efterfølgende. Inden for sundhedssektoren er målet at blive rask, at blive symptomfri i bedste fald, og det er jo ikke nødvendigvis det, det drejer sig om, når vi taler rehabilitering. 

Jacob med de mange problemer anskueliggør endnu en forklaring. Vandtætte skodder mellem offentlige forvaltninger fremmer ikke det at tænke på tværs. § 14 i Beskæftigelsesansvarsloven er et eksempel på en sådan skodde: 

- Det er den paragraf, der fastslår, at jobindsats og social indsats skal være adskilt. Specialiseringen fungerer virkelig godt. Hvis altså borgeren kun har ét problem, lyder det fra Bettina Post. 

Hun forslår derfor et tværministerielt udvalg, der skal justere og luge ud i de mange lovgivninger, der har relevans for rehabilitering: 

- Det skal sikre, at de forskellige mål i de forskellige love sammentænkes og harmoneres, så alle forvaltninger og sektorer kan arbejde sammen i samme bane, i samme retning med samme mål og med samme borger, fastslår hun. 

Post har bud på udvikling og implementering 

Men lovgivning gør det ikke alene. Udvikling og implementering skal nødvendigvis også omfavnes. Bettina Post peger på behovet for en uddannelsesoffensiv, hvor rehabilitering på professionsniveau er oplagt. Desuden foreslår hun at etablere fem til seks ”udviklingskommuner”: 

- De skal have en forpligtelse til at udvikle og videns basere de bedste måder at arbejde på, når det drejer sig om rehabilitering. Ved at forankre udviklingen i den praksis, som har brug for den, er det måske muligt at få det højere op at flyve, end det sker i dag. 

Som flere andre i salen hilser Claus Vinter Nielsen idéen om udviklingskommunerne velkommen: 

- Meget af den viden, vi har, er fra udlandet. Den kan ikke bare umiddelbart overføres, og derfor skal vi selvfølgelig eksperimentere. Derfor er tanken om udviklingskommuner ikke så tosset. 

Fra salen giver socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening, Henrik Egelund, ekstra næring til idéen: 

- Rigtig mange ting skal ske i kommunerne, hvis de skal blive i stand til at bygge bro fra sundhedsområdet til socialområdet og beskæftigelsesområdet. Det er en meget, meget vanskelig øvelse, der kræver rigtig meget udviklingsarbejde. Men kommunerne er i gang, og der er masser af erfaring at høste. Det er ikke fordi, vi starter på bar mark. 

At oversætte rehabilitering og skabe helhedssyn 

Gladsaxe og Odense Kommune er to af de kommuner, som er i gang med at tænke rehabiliterende. I Gladsaxe gav høje borgerforventninger, mange komplekse sager og en stram økonomisk ramme behov for at tænke ud ad boksen. Derfor besluttede de i 2010 at indarbejde rehabilitering som en fælles tankegang og metode i kommunen på én gang. Rehabiliteringskonsulent Lise Vestergaard fortæller om erfaringerne: 

- På tværfaglige temadage har vi brugt tid på at oversætte Hvidbogens definition af rehabilitering til vores mangfoldige praksis. Og på at skabe et fælles sprog, et rehabiliterende sprog. Det har mange dialekter, og det skal der være plads til, fordi vi er mange forskellige fagligheder. 

Med rundbordssamtaler mellem de relevante medarbejdere understøtter kommunen en kultur for vidensdeling og samarbejde på tværs: 

- Vi arbejder med rundbordssamtaler i konkrete forløb, hvor den konkrete borger er en del af samtalen. Her er samtalens vigtigste formål at blive enige om, hvilken fælles målsætning, vi arbejder frem imod, at dele viden, at få koordineret og meget, meget vigtigt også at få fordelt opgaverne og finde ud af, hvem er ansvarlig for hvad i det fremadrettede forløb, fortæller hun. 
Jann Sjursen mener ikke alene, at rehabilitering udfordres af dårlig lovgivning eller mangel på sammenhængende lovgivning fra Christiansborg: 

- Det skyldes også manglende mod fra kommunerne til at tænke sammenhæng i forhold til den måde, man indretter forvaltningerne på. 
I Gladsaxe har de tænkt anderledes. Og det har samme har de i Odense Kommune, hvor arbejdsmarkedsområdet og det sociale område er slået sammen: 

- Vi har som frikommune fået lov til at banke væggene ned mellem de to forvaltninger. Vi har ikke bare gjort det ledelsesmæssigt, men også politisk. Vi har sammenlagt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til kun ét udvalg, og det har givet mulighed for en helt ny form for helhedssyn. 

Slagordet i Odense lyder ”ny struktur, ny erkendelse, ny velfærd”, og ifølge direktør i kommunen, Peter Pietras har det givet mulighed for at redefinere den velfærd, som borgerne tilbydes. 

Måske vil Jacob også i fremtiden opleve, at hans forskellige problemstillinger sammentænkes og koordineres mod fælles mål, så han kan opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Afsluttende lyder det i hvert fald fra Claus Vinther Nielsen: 

- Mit store ønske er, at rehabilitering får sit eget område med egne udviklingsmidler. Og så skal der stilles krav om evaluering, så vi har noget at tage afsæt i! 

Se eller gense høringen om rehabilitering i Folketingets Socialudvalg den 6. december 2012.