Abort før 12. graviditetsuge

Alle kvinder har ret til at få foretaget abort uden at søge tilladelse, hvis den foretages før 12. graviditetsuge. 
Unge kvinder under 18 år, der på grund af særlige omstændigheder ikke ønsker forældrene inddraget i deres graviditet, kan søge Samrådet om tilladelse til abort uden forældresamtykke.

Abort efter 12. graviditetsuge

Efter 12. graviditetsuge kan kvinder få tilladelse til abort, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende: 

  • Hvis kvindens fysiske eller psykiske helbred udsættes for fare i forbindelse med graviditeten
  • Hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest
  • Hvis barnet efter fødslen vil få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse
  • Hvis kvinden på grund af dårlig begavelse ikke kan drage omsorg for et barn
  • Hvis kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden kan drage omsorg for et barn
  • Hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil være så alvorlig en belastning for kvinden, at det af hensyn til hende, til opretholdelse af hjemmet eller omsorgen for andre børn i familien anses for påkrævet, at graviditeten afbrydes.  

 

Ansøgning om abort efter 12. graviditets-uge

Forud for ansøgning om abort skal abortsøgeren henvende sig til sin egen læge, som henviser til skanning på det lokale sygehus. Et skanningsresultat er nødvendigt, således at det helt nøjagtigt kan konstateres, hvor langt kvinden er henne i graviditeten. Herefter tager pågældende sygehus kontakt til Samrådssekretariatet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation, hvor kvinden vil få tilbudt en tid til en samtale med en socialkonsulent, en socialmediciner og evt. en psykolog/psykiater.

Skanningsresultat, samtykke i form af blanket A/blanket B samt relevante lægelige oplysninger sendes på telefax til Samrådssekretariatet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation.

Afgørelsen træffes i Samrådet for svanger-skabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation holder normalt møde hver tirsdag eftermiddag kl. 16.00. Ved akutte sager (fosterskader og lignende) etableres samråd, som så vidt muligt træffer en afgørelse samme dag.

Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation er sammensat af en gynækologisk/kirurgisk overlæge, en psykiater og et juridisk/socialfagligt medlem.

Besked til abortansøgeren

Ansøgeren får telefonisk besked om afgørelsen umiddelbart efter Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisations møde.
Hvis der gives tilladelse til abort, faxes afgørelsen til hospitalet, der kontakter ansøger om det videre forløb.
Hvis der gives afslag kan afgørelsen ankes til Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation.

Støttesamtaler

Praktiserende læge og Mødrehjælpen tilbyder støttesamtaler til kvinder, der enten er i tvivl om, hvorvidt de ønsker abort, eller som efter abort har behov for støttende samtaler.

Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation:

Styrelsen for patientsikkerhed, Erstatningscentret
Abortankenævnet
Att. fuldmægtig cand.jur. specialkonsulent
Lisbeth Kroer
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Telefon nr.: 7228 6744 (kl. 10.00 - 14.00)
abortankenaevn@patientombuddet.dk

Kontakt


Socialkonsulent
Jette Sørensen
Telefon: 7843 5006
jette.soerensen@vest.rm.dk

Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse,
fosterreduktion og sterilisation

Hospitaler

Hospitaler i RM